{{vm.getLabel('Global.Loading')}}
{{getLabel('Filters.Advanced')}}
{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
Vis flere filtre
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Søg efter ferie
Sommerhus i Trans FeriebySommerhusområdet Trans ligger i forlængelse af den lille by Fjaltring, nord for Nissum Fjord.Trans ferieby byder jer velkomne til en ferie, hvor I ikke får mulighed for at kede jer. Uanset om I tilhører den mindste eller den ældste del af familien, så er der her pakket med oplevelser, som I alle vil glæde jer til og glædes over. Området indeholder blandt andet en dejlig strand, museer, shopping, historiske seværdigheder og muligheder for fiskeri. Foretrækker I at bruge jeres ferie på at komme helt ned i gear, så danner et af vores feriehuse rammen om familiehyggen. Ferie ved strandenI sommerhusets forhave finder I en fem kilometer skøn sandstrand, der åbner op for en lang række af underholdning. Stranden er en børnevenlig strand omgivet af klitter og skrænter, dog med det forbehold, at man altid bør have respekt for Vesterhavet. Er vejret måske ikke til en tur i bølgen blå, inviterer stranden også på en lang række andre oplevelser. I kan gå på jagt efter en af havets mange skatte, nemlig rav, eller I kan finde waders og fiskestang frem og fange jeres egen aftensmad. Trans kirke900 meter nord for Trans Ferieby finder I Trans Kirke. Kirken giver et sjovt tilbageblik i historien, og den er samtidig et godt billede på, hvilken magt naturens kræfter besidder. I dag ligger kirken kun 100 meter fra kysten, og er måske en af de kirker i Danmark med den bedste udsigt. Sådan var det dog slet ikke i år 1100, da kirken blev bygget. Her mener man, at kirken havde omkring 1km fra kystlinjen. Årsagen til denne mindskning er ikke, at kirken er blevet flyttet. Det er derimod Vesterhavet, der konstant spiser af den danske vestkyst, og kirken findes derfor kun på lånt tid - skal du nå at se den, før den er væk?
Seværdigheder omkring Trans FeriebyTager jeres ferie jer forbi Trans Ferieby, så er der en lang række af seværdigheder, som I skylder jer selv at se. Nogle af seværdighederne kan I se som en del af jeres gåtur, andre kan I lave til en dagstur. Oplev kulturen lyse op i Bovbjerg Fyr3 km fra jeres sommerhus kan I opleve Bovbjerg Fyr. Det røde fyrtårn fra 1877 har stået her og kastet sin lyskegle ud over Vesterhavet i 150 år, og er den dag i dag stadig aktiv, på trods af at de sidste fyrfolk forlod tårnet i 2003. Fyrtårnet var et af de første af sin slags på den danske vestkyst, og den røde farve blev bevidst valgt for, at tårnet ikke skulle blive forvekslet med kirketårnet. I dag har Bovbjerg fyr fået endnu en betydning for området, da det i dag brænder lige så meget for kulturen og kunsten. Her er der månedligt nye udstillinger med lokale, nationale og internationale kunstnere. Når I lægger vejen forbi Bovbjerg fyr, kan I nyde kaffen eller frokosten i fyrets café. Sea War MuseumI Thyborøn ligger et museum, hvis mål er at fortælle jer om det største søslag i verdenshistorien, Jyllandsslaget, som fandt sted ud for den jyske vestkyst under 1. Verdenskrig. I et slag mellem 250 tyske og engelske skibe udkæmpede 100.000 mand en krig, hvor 8.645 søfolk mistede livet, og 25 skibe sank til havets bund. På Sea War Museum finder I verdens største samling af tyske marinekanoner og desuden tusindvis af originale genstande, der er hentet op fra vragene. JyllandsAkvarietHop under overfladen i Limfjorden og Nordsøen i JyllandsAkvariet. Her har I muligheden for at opleve alle de fiskearter, som hverdag svømmer rundt i det dybe blå, men som vi normalt ikke har muligheden for at se. To byer at besøgeTrans Ferieby kan ikke beskyldes for at være en storby. Skulle I derfor ske at få lyst til at besøge en større by, så er der flere gode muligheder i området. Det kan være dagsture, eller hvis I skal på shopping. LemvigI Lemvig kan I gå på opdagelse i byens charmerende gågader omkranset af hyggelige huse og små torvepladser. Byen er fyldt med spændene specialforretninger og forenden af gågaden finder I den livlige havn, hvor I kan slappe af med en is, og ungerne kan udforske legepladsen. ThyborønNord for Trans finder I havnebyen Thyborøn. Thyborøn havn er en stærk og dynamisk havn, der i dag er en af Danmarks største. I byen finder I også Sneglehuset, Sea War Museum og JyllandsAkvariet. |