Sommerhus Ferring Strand

{{vm.getLabel('Global.Loading')}}

{{getLabel('Filters.Advanced')}}

{{vm.getAdvancedFilterTitle()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}
{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

{{vm.getShowHideAdvancedFilterLabel()}}

Vis flere filtre

Ferring Strand er en stille og hyggelig by med gode muligheder for at røre sig

Ferring er et meget roligt ferieområde, som ligger i et yderst naturskønt område. Byen ligger mellem Ferring Sø og Bovbjerg Fyr på et højdeplateau direkte ud til havet. Den brede sandstrand ligger neden for en meget høj, og stejl klint. Der er en trappenedgang til stranden.

I Ferring finder du ekspressionisten Jens Søndergaards museum, der er indrettet i malerens sommerhus og atelier. Det er en særlig, autentisk kunstoplevelse at betragte hans værker, der i høj grad skildrer havet samt dramaer mellem mennesket og naturen, i deres "naturlige miljø."

Det er også i Ferring, du finder Bovbjerg Minimuseum. Museet, som huses i en af Kystdirektoratets små, røde bygninger, fortælles der om områdets geologi og kulturhistorie.

Mætter minimuseet ikke sulten efter kulturhistorie, kan man downloade app'en Jernkysten (til Android). Det er blandt andet Lemvig Museum, som står bag app'en, der på levende vis fortæller om strandingshistorier og livet ved kysten mellem Thyborøn og Hvide Sande dér, hvor de fandt sted. Ferrings placering på strækningen gør byen til et godt udgangspunkt, hvis man vil gå på opdagelse i nogle af fortidens dramatiske situationer. 

Sommerhuse ved Ferring Strand
{{loadingLabel}}
{{noHousesLabel}}

Aktiv ferie på vestkysten

Der findes mange muligheder for aktiviteter i og omkring Ferring Strand. Badning, paragliding og modelflyvning, er nogle af de mest elskede aktiviteter. Det karakteristiske højdeplateau i Ferring strækker sig over 3,5 km, og overalt fra kysten har du en fortrinlig udsigt. Fra Ferring i nord til Trans i syd kan man vandre eller cykle ad Tipvognsstien, der er en del af Danmarks ældste, nationale rute, Vestkystruten.

Undervejs vil man blandt andet komme forbi Bovbjerg Fyr, som med sin røde farve ikke er til at tage fejl af. Fyret har blandt andet en café, hvor man kan mætte sig og hvile fødderne inden turen går videre. Det er også muligt at komme op i fyret, hvorfra man for alvor kan se ud over hele Bovbjerg-landskabet, der er formet af de seneste to istider. Og så skal det nævnes at fyret jævnligt afholder arrangementer som koncerter, foredrag samt kreative workshops.

Fra juli til oktober er det desuden muligt at prøve kræfter med rappelling ned ad fyrtårnet. Tårnet i sig selv er "kun" 26 meter, men fordi det står på toppen af en 41 meter høj klint, lige ud til havet, skal selv de hårdeste hunde nok få svedige håndflader på vejen ned. Rappelling er populært, og man bør derfor henvende sig i god tid, hvis man vil være sikker på at få en plads.

Hvorfor skal du vælge sommerhusområdet ved Ferring Strand?

  • Brede sandstrande
  • Masser af ferieliv
  • Skøn natur
  • Aktiviteter for børn
  • Gode muligheder for at holde aktiv ferie