Vestjylland under Anden Verdenskrig
Da Anden Verdenskrig kom til Danmark den 9. april 1940 ændrede ikke bare landet sig men også landskabet. Langs Jyllands vestkyst blev den såkaldte Atlantvold bygget, og mange bunkere skød op. Da krigen sluttede, blev de fleste bunkere tømt og forladt, men ikke alle, og da en orkan ramte Danmark i 2008 blæste en bunker fri. Denne bunker var aldrig blevet tømt, og indholdet fortalte både om krigen og om de mennesker, der engang boede her.
På Ringkøbing Museum kan I se en rekonstruktion af denne bunker, og høre historien om Gerhard Saalfeld, der holdt 18-års fødselsdag i Houvigfæstningen nordvest for Ringkøbing. På museet kan I også udforske de mange britiske bombefly, der gjorde det danske luftrum usikkert, når kursen var sat mod Tyskland.