Rejs tilbage til vikingetiden

På Bork Vikingehavn kan hele familien tage på en rejse tilbage til vikingetiden i Vestjylland. Gå på opdagelse i husene, mød vikingerne og oplev dem udføre deres daglige gøremål, gøre klar til togter og tilbede de gamle nordiske guder. I kan prøve kræfter med forskellige spændende vikingeaktiviteter eller tage på gådejagt sammen og prøve at fange den farlige Fenrisulv, hygge med god mad og drikke og meget mere.

Oplevelser for hele familien

Uanset alder er der spændende oplevelser på Bork Vikingehavn. Små børn kan prøve kræfter med forskellige vikingeaktiviteter og vikingelege. Store børn og voksne kan gå på opdagelse i de smukt konstruerede bygninger og vikingetidens historier, der bare venter på at blive udfoldet. Bork Vikingehavn har også en velassorteret museumsbutik med forskellige vikinginspirerede varer og en hyggelig café.

Fang Fenrisulven på en gådejagt

På Bork Vikingehavn vil I altid kunne tage på en spændende gådejagt. Store børn og voksne kan kaste sig over Gudernes Gåder og se, om de kan redde guden Balders liv. Yngre børn kan gå på jagt efter Fenrisulven og prøve at fange den.

Bygget i vestjysk stil

Når I går rundt på Bork Vikingehavn oplever I vikingetiden, som den har set ud for en vestjysk viking. Rekonstruktionerne af bygninger og miljøer er baseret på arkæologiske fund og udgravninger gjort netop her i Vestjylland. Oplev også vandmøllen, træd indenfor i kirken eller besøg offerpladsen, som er inspireret af islandske sagaer om vikingerne.

15% på dagsbilletter på Bork Vikingehavn

Besøg www.borkvikingehavn.dk for mere inspiration og billetkøb. Benyt rabatkoden SJ2024DAG15 ved køb af dagsbilletter online og få 15% rabat. Rabatkoden skal indtastes i indkøbskurven. Husk at I ved ankomst skal fremvise jeres nøglebrik sammen med onlinebilletterne, for at de er gyldige. Børn og unge 0-17 år har gratis adgang på Bork Vikingehavn.

En del af Ringkøbing Fjord Museer

Bork Vikingehavn er en del af Ringkøbing Fjord Museer. Hele vejen rundt om Ringkøbing Fjord kan I opleve den vestjyske historie. Mærk naturens kræfter omkring jer i oplevelsesparken Naturkraft ved Ringkøbing, træd ind ad døren på Kaj Munks Præstegård og få det fulde overblik fra toppen af Lyngvig Fyr. Oplevelserne venter bare på jer!

Benyt rabatkoden SJ2024KORT15 hvis I ønsker at købe fordelskort med 15% rabat. Læs mere om de forskellige typer fordelskort og de mange fordele på www.ringkobingfjordmuseer.dk/fordelskort/.